Lørdag 9. Juni
08.00-09.30
BRÆNDKJÆRBAD + BEVÆGELSE
Sted: Marina Syd
Thomas Christiansen fra Dus med vand, strand og skov inviterer alle til at starte dagen med en dukkert og bagefter varme kroppen op med en god gang morgenbevægelse og relationslege.
Der bliver sat telte op, så du kan skifte til badetøj.
Det er også muligt at deltage, selvom du springer dukkerten over.
Gratis
10.00-16.00
BRÆNDKJÆR BAGAGERUMSMARKED
Sted: Brændkjærkirkens parkeringsplads
Gør et kup eller få solgt de sager, du ikke får brugt mere. Kom og oplev den skønne markedsstemning og hils på dine naboer. Niels Henning Bladt fra Sigbritsparken står for
bagagerumsmarkedet og leje af bås foregår direkte hos ham.
Gratis for handlende og 50 kr. for leje af bås.
Overskuddet går til Brændkjærhallen.
16.00-18.00
BRÆNDKJÆRBUKETTEN
Sted: Blodbøgen
Hvem binder årets Brændkjærbuket? Vi mødes under den store blodbøg ud til Agtrupvej. Pluk nogle blomster i en grøftekant eller tag nogle med fra haven og se om du bliver vinderen af årets Brændkjærbuket. Louise Gamst fra Gamst1903 leverer de gode råd, så du også kan lære at binde
smukke buketter. Louise tager både pynt, snore og andet sejt grej med, som hun bruger hver dag, så din buket bliver så flot som mulig. Den flotteste buket kåres til årets Brændkjærbuket. Tag din buket med hjem eller donér den til aftenens barbecue, hvor buketterne bortauktioneres og
overskuddet går til Brændkjærhallen.
Gratis
17.00 =>
BRÆNDKJÆR BARBECUE MED ROSER
Sted: Geografisk Have
Tag din familie og venner under armen eller kom og mød nogle nye. Aksel Olsen elskede roser, så roser er aftenens tema.
Mød gerne op med en rose i håret, på slipset, på servietten eller i saften.
Der bliver fyret op under grillen, så vi kan spise vores medbragte mad sammen. Det er muligt at
købe både drikkevarer og mad.
Gratis at komme ind – Geografisk Have tilbyder en
rundvisning med fokus på roser til 50 kr.
17.30-18.30
BRÆNDKJÆR BYVANDRING
Sted: Vi går fra Brændkjærkirkens parkeringsplads
Lær din bydel bedre at kende. Kamma Poulsen-Hansen fra Kolding Stadsarkiv, som også bor i
Brændkjær, viser rundt i bydelen. Denne tur handler om kvarteret på Snerlevej, flygtningelejren
under 2. verdenskrig, Diesella, Gamst, højhusene, den gamle KIF-hal og meget mere.
Onsdag og fredag går turen nord for Agtrupvej. Torsdag og lørdag går turen syd for Agtrupvej.
Gratis
20.00-21.00
BRÆNDKJÆRBAJEREN
Sted: Geografisk Have
Kom og stem om hvilken bajer, der skal være årets Brændkjærbajer. Byens to bryghuse, Trolden
Bryghus og Åben Bryghus, dyster om at lave den bedste Brændkjærbajer og du bestemmer.
30 kroner for en stemmeseddel og smagsprøver.
Overskuddet går til Brændkjærhallen